skip to Main Content

Anonym Kunstner

Talentprismodtager 2022
Anonym Kunstner
Billedhugger

Links

Anonym Kunstner har rødder i streetart-kulturen og udøver via sine installationer i byens rum en æstetisk og kritisk aktivisme.

Værkerne er stedsspecifikke og indtager byrummet ved hjælp af enkle greb, der skaber en øget bevidsthed blandt borgere.

Eksempelvis ligger en kop sammenkrøllet på en offentlig bænk ved et af de smukkeste udsigtspunkter ved Kongekajen i Helsingør, ved nærmere øjekast er koppen støbt i bronze og er en kommentar til, hvordan vi behandler affald i det offentlige rum.

Kunstinstallationen blev taget godt imod af byens borgere og formåede at give byrummet et nyt æstetisk aspekt og hjalp på samme tid kommunen med at øge borgernes bevidsthed om egne handlinger og ansvar knyttet til affald.

Frem for traditionelle kommunikationskampagner opfordrer Anonym Kunstner således på en legende og åben måde borgeren til øget refleksion omkring egne handlinger i forhold til bla. forbrugskultur, miljø og ansvar.

Anonym kunstner har også skabt værker til byrum, der har sat fokus på hjemløse, spildevand, demokrati og aktiv deltagelse i folketingsvalg samt flygtningekrisen.

Tak for den fornemme anerkendelse. Jeg sætter stor pris på støtten og glæder mig til at se hvad midlerne kan føre til af udvikling af nye samfundskritiske kunstinstallationer.

Der er desværre massere af aktuelle samfundsproblemer, hvortil et legat som dette hjælper til at, jeg nu kan få skabt et øget fokus på flere af disse samfundsudfordringer.

Eksempler på værker

Hands of Elsinore, 2015, Kronborg Helsingør

Hands of Elsinore, 2016, Kronborg- Helsingør

Hands of Elsinore, 2016, Kronborg Helsingør

Brug af byrum, 2019, Helsingør

Byrumsfortællinger, 2022, Frederiksberg

Portræt, 2021, Rungsted

Project Elsinore, 2017, Helsingør

SPKS fortælling, 2022, Holbæk

Back To Top