Skip to content

Det Kongelige Kapel udgiver jubilæumsboks med Carl Nielsens Symfonier

I anledning af Det Kongelige Kapels 575 års jubilæum har Naxos Danmark d. 28. juni 2024 udgivet en stor jubilæumsboks med Carl Nielsens Symfonier.

Naxos danmark har udgivet denne jubilæumsboks med støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen Legat.

Naxos Danmark samarbejder med Det Kongelige Kapel om deres 575-års jubilæum i sæsonen 2023/24 med en stor jubilæumsudgivelse af Carl Nielsens symfonier med en række af orkesterets dirigenter fra 1960érne til nutiden.

Leonard Bernstein, Sir Simon Rattle, Paavo Berglund, Michael Boder, Michael Schønwandt og Thomas Søndergård er bare nogle af de formidable dirigenter, der har stået foran Det Kongelige Kapel i tidens løb.

Det er nogle af de mest imponerende og bemærkelsesværdige optagelser af Carl Nielsens symfonier nogensinde, som lyttere får adgang til på denne jubilæumsboks. Udgivelsen indeholder optagelser af Carl Nielsens symfonier, der strækker sig fra 1965 til i dag, med en imponerende perlerække af dirigenter.

Det Kongelige Kapel og Carl Nielsen deler historie; Carl Nielsen var i 16 år var ansat som 2. violinist i kapellet. Nielsen var endnu ikke dirigent for Det Kongelige Kapel, da de uropførte hans allerførste symfoni.

Derfor er det intet mindre end oplagt, at det netop er kapellet, der nu samler alle Nielsens symfonier på et musikhistorisk album med optagelser, der strækker sig fra 1965 til 2022.

Udover Carl Nielsens symfonier, indeholder boksen også Vedernikovs fortolkning af Nielsens Klarinetkoncert med solist John Kruse, samt ouverturen til den komiske opera Maskerade, dirigeret af Michael Schønwandt i 2006.

Lyt til udgivelsen her:

https://form.apsis.one/MFVxmH1iguZFhZg

Jubilæumsboksen kan købes hos Naxos Danmark:

https://naxosdirect.dk/items/the-symphonies-4cd-1220752

Back To Top