Alberte Skronski

Alberte Skronski (f.1995)
Alberte Skronski (f.1995) arbejder primært med genbrugsmaterialer som papmache, pap og flamingo og hendes praksis er baseret på video, installation og skulptur. I foråret 2022 dimitterede hun med sin BFA fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm.
En dobbelthed er altid til stede i Skronskis værker, som er kendetegnet ved en glad, gør-det-selv, barnlig æstetik. Men de rummer også en slags uhyggelig, bevidst forvirring. Som til en barnefødselsdag, hvor klovnen skal være sjov, men er den virkelig det? Vi befinder os i et grænseland mellem fantasi og virkelighed, mellem skønhed og afsky
Igennem arbejde med sit koncept hun kalder “Radical Happiness”, bruger Skronski humor og latter som aktivistiske redskaber til at bekæmpe den barske virkelighed, vi lever i. Ved at få sig selv og forhåbentlig andre til at grine, udfordrer hun en af de største sygdomme i vores samfund; stress! Ved at sprede glæde og lave “børne-tv for voksne”.
Skronski har haft flere soloudstillinger i Stockholm og København, og hendes kunst har været udstillet på bla. Copenhagen Contemporary, Sophienholm kunsthal, Nicolai Kunsthal og Den Frie Udstillingsbygning.
Det betyder virkeligt meget for mig at modtage den her pris! Det føles som det største klap på skulderen og en kæmpe optur som bare gør at jeg føler mig så bekræftet i det jeg går og laver. Nu glæder jeg mig bare til at lave mere fjollet kunst!