Skip to content

Anne Sophie Andersen

Foto: Julie Lundblad

Talentprismodtager 2025
Anne Sophie Andersen
Komponist

Links


Hjemmeside:

https://www.annesophieandersen.com/

“Seasons” album:
https://music.apple.com/us/album/seasons/1777535447
(ude på de fleste streamingtjenester)

Komponist og violinist Anne Sophie Andersen

Komponist og violinist Anne Sophie Andersen er en alsidig musiker med særligt fokus på samspillet mellem skabelse og fortolkning. The Strad har beskrevet hendes optræden på National Sawdust i New York med ordene “passionate playing” og “precise execution”. Hendes virke som komponist har særligt fokus på at udvide grænserne for strygeinstrumenternes muligheder; en interesse hun også udforsker som leder af den internationale New Music for Strings Festival siden 2016.

I juni 2025 uropførte Anne Sophie sin violinkoncert som solist i Musikhuset Aarhus med Aarhus Kammerorkester, hvor hun også fungerer som koncertmester.

Som den ene halvdel af Duo Knarborg/Andersen turnerer hun med koncertcyklussen “Oscillations”, der består af fire banebrydende nye værker for violin og slagtøj. De seneste års uropførelser tæller desuden “Seasons” for soloviolin/strygetrio, dansere og videokunst skabt i samarbejde med kunstner Cecilie Beck samt “Collaborative Composition Project”, hvor tre komponister samarbejdede med musikere på tværs af fysiske afstande omkring skabelsen af nye værker.

Som kammermusiker har Anne Sophie spillet med medlemmer af nogle af verdens mest fremtrædende ensembler, blandt andet medlemmer af den Grammy-vindende Emerson String Quartet.

Som kunstnerisk leder af New Music for Strings har hun optrådt i blandt andet Carnegie Weill Hall, National Sawdust New York, Musikhuset Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Harpa Hall Reykjavik og Hong Kong Baptist University. Hun har optrådt som solist med bl.a. Malmö Symfoniorkester og indspillet Mats Edén’s “Violinkoncert nr. 1” med Malmö Nya Kammarorkester for C-Y contemporary.

Anne Sophie Andersen har en doktorgrad i violin og en kandidatgrad i komposition fra Stony Brook University i New York. Hun er tidligere uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, Musikhögskolan i Malmö og New England Conservatory i Boston.

Anne Sophie er bl.a. modtager af Stony Brook Universitys Samuel Baron Prize til en “exceptionel ung musiker”, Kungliga Musikaliska Akademiens Järnåkerpris samt arbejdslegater fra KODA og Statens Kunstfond.

Da jeg i starten af min karriere har haft mit primære virke som violinist, er jeg særligt glad og taknemmelig for at modtage denne anerkendelse for mit skabende arbejde. Prisen vil i høj grad medvirke til, at jeg fortsat kan dedikere en stor del af min tid til at udvikle denne del af mit musikalske virke og udforske det nye og uprøvede.

Eksempler på værker

"Sparks" for violin og slagtøj

(2025)

"Seasons" version for soloviolin, danser og videokunst

(2021)

Back To Top