Skip to content

Astrid Specht Seeberg

Foto: Jonas Krog Fischer

Talentprismodtager 2022
Astrid Specht Seeberg
Billedhugger

Links

Astrid Specht Seeberg (f. 1999) er kunster fra København med sit medie i keramik.

Astrid er i sit arbejde inspireret af koralrevet, evolution og mycelium, med et hint af surrealisme.

Hun skaber store organiske skulpturer af eksisterende såvel som selvopfundne arter. Med hendes arbejde ønsker hun at tage afstand fra menneskets higen efter individualisme, og i stedet henlede vores opmærksomhed på det store perspektiv: Økosystemet vi alle er en aktiv del af – bevidst eller underbevidst.

På det seneste har hun også stillet sig nysgerrigt efter konceptet brugskunst, og skabt lamper, borde og stole i keramik.

Hun er selvlært med grunduddanelse fra den danske design- og håndværksefterskole i Skjern i 15/16. Hendes kunstneriske karriere har taget fart det seneste år, og hun har udstillet i upcomming area i Kunst For Alle i Lokomotivværkstedet kurateret af Connie Boe Boss 2021, soloudstilling i Galleri Symbol, og senest haft en større duo-udstilling, med Hanne Schmidt i galleri Kbh Kunst.

Senest har hun haft et samarbejde med kandidatistuderende fra AARCH Filip Nyborg i hans afgangsprojekt, “Memories of the future, a case for ornaments in an economy with no space for craftsmen”, om at genskabe muligheden for mere kunst i nutidens bygningsindustri, ved hjælp af dataassisteret fabrikations-teknologi.

Derudover kan vi se frem til at se hendes værker i sammenhæng med queer-kollektivet Final Planet’s gruppeudstilling i Helsingør, Toldkammeret, denne sommer og i Galleri Kants sommerudstilling kurateret af Emil Hesk.

 

Jeg vil gerne udtrykke min store taknemmelighed over at have modtaget denne pris. Det er en kæmpe personlig anerkendelse af mit arbejde og den person jeg er, da jeg, som enhver anden kunstner, ligger et stort stykke af mig selv i mit arbejde.

Eksempler på værker

“Mycelium på Tøndesvamp” af Astrid Specht Seeberg, 2022

“Tøndesvamp” af Astrid Specht Seeberg, 2021. Foto: Elsebeth D. Spangsberg @Stills_by_designnestcph

“Memories of the future, a case for ornaments in an economy with no space for craftsmen” - plantegninger fra kandidatiprojektet med Filip Nyborg. Simuleret hjernekoralmønster udformet af Astrid Specht Seeberg og Filip Nyborg.

“Carnivore Krone” af Astrid Specht Seeberg, 2021. Foto: Elsebeth D. Spangsberg @Stills_by_designnestcph

Untitled, lampe af Astrid Specht Seeberg, 2022

“Hydra” af Astrid Specht Seeberg, 2022

Video performance af Astrid Specht Seeberg, 2022

Back To Top