Bernhard Lewkovitch
Hædersprismodtager 1963 og 1997
Bernhard Lewkovitch
Komponist
Bernhard Lewkovitch er organist, kordirigent og komponist.
Lewkovitchs musik er dybt forankret i den katolske tradition og størstedelen af hans værker er skrevet til kirkebrug.
Hans værker bliver flittigt brugt i den danske folkekirke og han er en af de komponister der har fået udgivet flest værker i nyere tid.
Han har skrevet en lang række værker til klaver og især orgel, samt messer og musik til blæsere, men særligt kormusikken har haft en central plads i hans virke.
I 50érne grundlagde Lewkovitch det københavnske kor Schola Cantorum, der i mange år var det eneste kor i Skandinavien der specialiserede sig i flerstemmig kormusik fra renæssancen.
Bernhard Lewkovitch har bl.a. også været kantor i den katolske katedral i København i mange år, samt musikanmelder og klummeskribent på BT i 20 år og hos Kristeligt Dagblad i næsten 40 år, hvor han gjorde sig bemærket med sin nådeløse ærlighed og kontroversielle holdninger.