Billeder fra boglancering af Carl Nielsen – En kulturhistorisk biografi
Program
Indledning ved Katarina Smitt Engberg
Carl Nielsen: Kantate ved Studentersamfundets Bygnings Indvielse – 1. og 2. del
Tale ved Michael Fjeldsøe
Carl Nielsen: Kantate ved Studentersamfundets Bygnings Indvielse – 3. del
Tale ved Henrik Thal Jantzen, formand for Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legat
Carl Nielsen: ’ Jeg bærer med smil min byrde’
Tale ved Bjarke Moe
Fællessang: ’Nu er dagen fuld af sang’
Download programmet her (.pdf)
Fotos: Mia Elisabeth Nielsen.
Som fejring af udgivelsen, blev der genopført et Carl Nielsen værk, der ikke er hørt siden 1901, nemlig Kantante ved Studentersamfundets Bygnings Indvielse. Derudover blev der sunget sange af Carl Nielsen, både af sanger og som fællessang.
De tre forfattere, Michael Fjeldsøe, Bjarke Moe og Katarina Smitt Engberg holdte taler. De fortalte bl.a. om, at bogen som noget nyt også går i dybden omkring Carl Nielsen som lejlighedskomponist, skuespilskomponist og sangskriver, hvilket udgjorde en rigtig stor del af hans arbejde, men som man sjældent hører om.
F.eks. begivenhedsmusik som denne kantante, kunne have stor betydning for musikkulturen, selvom det kun blev spillet den ene gang.
Carl Nielsen var en stor del af det radikale og intellektuelle ungdomsmiljø i København i 1890erne. ”Kantante ved Studentersamfundets Bygnings Indvielse” blev hørt af alle vigtige personligheder på det tidspunkt og fik en langtrækkende betydning. 30 år efter var der stadig folk, der kunne huske værket, fordi det repræsenterede ikke kun en særlig begivenhed, men også en ny måde at skrive musik på, synonymt med ungdom og fremskridt.
Carl Nielsens arbejde med flere forskellige typer af musik, satte han i forbindelse med rigtig mange kulturpersonligheder i hans samtid som påvirkede hans musik. Igennem musikken og Carl Nielsens liv, kan vi lære en masse om vores kulturhistorie.
Som komponist, var han lige så optaget af at forny den folkelige sang som den store koncertmusik.
Bogen dykker også ned i hvordan hans arbejde som violinist, kapelmester og lærer for en hel generation af musikere og komponister, påvirkede ham som komponist og hvilke erfaringer, han lagde vægt på at give videre til eftertiden.
Henrik Thal Jantzen, formand Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legat udtrykte i hans tale legatets glæde og taknemmelighed over at kunne bidrage til skabelsen af en længe ønsket videnskabeligt gennemresearchet biografi om Carl Nielsen og den musikkultur, han var en del af.
Boglanceringen blev afsluttet med reception og bogsignering.
Medvirkende:
Studenter-Sangforeningen
Dirigent: Sigrid Damsager
Solister: Lauritz Thomsen (baryton), Carrie Becker (sopran), Brian Grønbæk Jensen (recitator)
Orkester: LiveStrings, Martin Mårtensson og Carsten Smidt-Nielsen (horn), Elias Holm (klaver)