Skip to content

Inger Sif Heeschen

Talentprismodtager 2023
Inger Sif Heeschen
Billedhugger

Links

Inger Sif Heeschen arbejder interdisciplinært i medierne keramik, tegning, grafik, video og performance.

Gennem en række forskellige arbejdsophold i bl.a. Holland, Japan og England har hun udviklet sin keramiske praksis og tilegnet sig nye tilgange til billedsprog.

Inger Sif Heeschens praksis er præget af kunstneriske undersøgelser af brugsobjekter, populærkultur og arkaiske billedtraditioner, og hendes greb nærmer sig det antropologiske. Hun omformer hverdagsgenstande og æstetiserer funktionsdesign. Velkendte objekter aftrykkes, forstørres og forvrænges og placeres derigennem i grænsefeltet mellem, hvad der er formundersøgende, humoristisk og kulturelt spejlende.

Allestedsnærværende i hendes værker er interessen for de kulturelle, nationale og personlige fortællinger, der omkranser hverdagslivet, og som former og danner et folk, en fælles historie og et narrativ om samfundets fremskridt. Kollektive selvforestillinger er hele tiden til forhandling.

Inger Sif Heeschens værker forgrener sig i et utal af referencer, der alle på hver deres måde peger på de fortællinger, vi skaber på baggrund af de genstande, vi omgiver os med, og de måder hvorpå vi forstår og kortlægger vores virkeligheder og historier.

Inger Sif Heeschen (1989, DK) er uddannet fra Gerrit Rietveld Akademiet, Amsterdam (BFA 2016), San Fransisco Art Institute (2014) og Royal College of Art, London (MA 2022).

Inger Sif Heeschen har udstillet sine værker på bl.a. Charles Burnand Gallery, The Amber Room og Wetherby Garden i London, Galleri Delfi i Malmø, Thorvaldsens Museum og Den Frie Udstillingsbygning i København samt Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Jeg er meget taknemmelig for legatet, det er simpelhen så motiverende at modtage denne anerkendelse. Det giver mig en enorm arbejdsro og mulighed for at arbejde i en større skala.

Eksempler på værker

Hummervase, 2023
Foto: Brian Kure

Ring of Fire, Eternal Bonfire & Flaming Donut, 2022
Foto: Jan Søndergaard

Torx2000 Basic Bits, 2019
Foto: Jan Søndergaard

Uden Titel, 2022
Foto: Jan Søndergaard

Delft Double, 2022

Oh That Magic Feeling
Foto: Graham Pearson

Pagan Rage, 2020
Foto: Brian Kure

Back To Top