Julie Stavad
Hos Stavad er skulpturen en legemliggjort form, der på associativ vis bringer skulpturobjektets, sprogets og kroppens domæner i samspil.
Et samspil, der lader det tavse materiale blive talende, mens sproglige ytringer, i en titel eller et tekstbaseret værk, kan fremstå som konkrete modsvar.
Julie Stavad er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2015 og har blandt andet udstillet på Holstebro Kunstmuseum, Kunsthal Aarhus og Kunsthal NORD.