Skip to content

Magnus Larsson

Foto: Mathias Løvgren

Talentprismodtager 2022
Magnus Larsson
Dirigent

Links

Magnus Larsson (f. 1992) er en dansk orkester- og operadirigent.

Som barn spillede han både violin og klaver, og begyndte sine studier i orkesterdirektion i en alder af bare 21 år.

Han er uddannet ved konservatorierne i Stockholm og København og debuterede i 2021 med Aalborg Symfoniorkester fra Det Kgl Danske Musikkonservatoriums Solistklasse, hvor han bl.a. studerede hos Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt.

Han har derudover modtaget masterclasses af bl.a. Alexander Vedernikov og Fabio Luisi.

Han blev i 2020 tildelt den prestigefyldte talentpris Léonie Sonnings Talentpris og blev samme år tildelt karrierelegatet “Den Unge Kunstneriske Elite” af Statens Kunstfond. Han har desuden vundet førstepris i den internationale Opera Dirigent Konkurrence i Prag “EMA”.

For nylig debuterede han på Det Kongelige Teater i København i Carl Nielsens opera “Maskarade” og blev straks herefter genengageret som assisterede dirigent på deres opsætning af Shostakovich’s “Næsen”.

På Det Kongelige Teater har han endvidere været engageret til Mozarts “Così fan Tutte”, samt Dominick Argento’s opera “Postcard from Morocco”. Han har derudover assisteret på Norrlandsoperaens opsætning af Verdi’s “La Traviata”, samt været engageret på Malmö Opera.

Som symfonisk dirigent har han dirigeret flere af de danske og svenske orkestre, bl.a. Copenhagen Phil, Odense SymfoniOrkester, DR Symfoniorkesteret, Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Den Kongelige Danske Livgarden, Sønderjyllands Symfoniorkester, Gävle Symfoniorkester, Norrköping Symfoniorkester, Dalasinfoniettan etc.

Derudover dirigerede han også “P2 Prisen 2021” med Odense SymfoniOrkester hvor han bl.a førstegangsopførte værker af den danske komponist Bent Sørensen.

I sæsonen 2022-23 debuterer Magnus Larsson som dirigent på Göteborgs Operaen, ved Rued Langgaard Festivalen i Ribe i Per Nørgårds opera “Gilgamesh” samt ved Open Air Berlin festivalen i Bellini’s opera “Il Pirata”.

Han vender også tilbage til Copenhagen Phil, to gange til Odense SymfoniOrkester, Aarhus Symfoniorkester samt Aalborg Symfoniorkester.

Ved siden af sit virke som dirigent er Magnus Larsson også komponist og bestrider posten som 2. organist ved Holmens Kirke i København.

Videoportræt

Det er med stort taknemmelighed at jeg modtager denne talentpris.

Det er et generøst, anerkendende skulderklap af mit virke som dirigent, der giver mig styrke og medvind til at udforske endnu mere af det, jeg brænder for.

Prisen åbner op for nogle muligheder der nu kan realiseres og det er jeg meget glad og beæret over.

Tak!

Bizet - Carmen overture

Back To Top