Skip to content

Margrete Sørensen

Foto: Magnus Ebbesen

Hædersprismodtager 2016
Margrethe Sørensen
Billedhugger

Margrete Sørensen

Margrete Sørensen har siden slutningen af 1970´erne beriget dansk kunst med store installationer eller er det skulpturer? eller er det objekter, der giver associationer til endnu ikke samlede opbevaringskasser, eller genkendelige fænomener som borde og stiger eller specialfremstillede vægge, der ikke fungerer som nyttige rumdelere, men som æstetiske objekter.

I en årrække arbejdede Margrete Sørensen med midlertidige skulpturer til det offentlige rum og gallerirum, der havde monumental størrelse og mindede om porte, pyramider og spiraler.

Men hun har også udført mange permanente udsmykninger i det offentlige rum og i dette forår har Margrete Sørensen opsat en permanent udsmykning på Kommandantgården i Kastellet.

Margrete Sørensen var med til at danne kunstnersammenslutningen ”Ny abstraktion”, hvor det der samlede kunstnerne var interessen for, at arbejde med den ikke-refererende abstrakte kunst, et kunstnerisk udtryk, der lagde vægt på at udtrykket lå i kunstens egne virkemidler, at kunsten havde et eget sprog, der ikke behøvede at legitimeres ved litterære henvisninger eller have andet formål end at være og påvirke betragterens førsproglige bevidsthed.

Kunsten har en kraft i sig selv.

 

I nogle kunstværker arbejder Margrete Sørensen med minimalistiske strukturelle mønstre, udført i brædder og farvede snore eller wires.

Hendes materialebevidsthed er suveræn. I andre kunstværker arbejder hun med geometriske former. De bearbejdes og installeres så deres sanselige, koloristiske nærvær påvirker os direkte fysisk.

Margrete Sørensens kunst har ofte arkitektoniske referencer. Som for eksempel i hendes store farvede tegninger og objekter. Hendes sans for arbejdet med farver og lys og hendes måde at sammensætte materialer som træ og glas, spejle eller objekter i sølv, kork, lava eller plast, er både æstetisk smuk og sanselige, men de kalder også drillende på betragterens lyst til at involvere sig for at få hoved og hale på det hele.

I 1983 udstillede Margrete Sørensen separat på det legendariske Leo Castelli Galleri i New York. I de meget aktive år gennem 1980erne og 1990erne udstillede hun også i Tyskland og Sverige og selvfølgelig mange steder i Danmark.

Allerede dengang burde Margrete Sørensen have været tildelt Anne Marie Carl-Nielsens og Carl Nielsen legat. Sådan gik det ikke. Det er derfor med meget stor glæde at Margrete Sørensen tildeles Anne Marie Carl-Nielsens og Carl Nielsens legat for sin store indsats i dansk kunst gennem de sidste 40 år.

 

Motivation: Elisabeth Toubro

Back To Top