Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Pelle Gudmundsen-Holmgreen kaldte sig selv en biperson i dansk musik – en outsider, men som det fremgår af de mange udmærkelser han har fået, var han i virkeligheden et hovednavn i kompositionsmusikken i 2. halvdel af det. 20. århundrende.
Pelle Gudmundsen-Holmgreen (1932-2016) var en dansk komponist.
Hans far var billedhuggeren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Pelle Gudmundsen-Holmgreen har selv fortalt: “Udover interessen for rum og stof har jeg fra ham (faderen) overtaget en bevarelse af sanseligheden og fastholdelsen af barnesindet og forhåbentlig en troskyldighed i arbejdet.”
I nogle år var han ansat på Det Kongelige Teater som tekniker, og senere var han lærer på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus fra 1967-1973, men ellers levede han af sine indtægter som komponist. I perioden 1974-1997 sad han i flere omgange som medlem af Statens Kunstfond.
Pelle Gudmundsen-Holmgreen blev uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han debuterede som komponist i 1955, og hans tidlige værker bærer spor af indflydelse fra Carl Nielsen, Vagn Holmboe, Bela Bartok og Igor Stravinskij.
Fra omkring 1960 blev han sammen med komponister som Per Nørgård og Ib Nørholm inspireret af Darmstadt serialismen og Pierre Boulez, Karlheinz Stockhausen og György Ligeti.
Men i slutningen af 1960’erne forkastede han de serielle teknikker til fordel for en ”ny enkelhed”.
Hans musik herefter præges af gentagelser, ikke i minimalistisk forstand, men som absurd provokation. Blandt de mange påvirkninger i hans musik kan i flæng nævnes barokmusik, pygmæmusik, jazz, gregoriansk sang, folkemusik fra Grækenland og Spanien, dagliglivets klange og støj samt i høj grad absurditetens mester, forfatteren Samuel Beckett, hvis værker han allerede siden slutningen af 1950’erne havde været optaget af.
Men han lod sig også inspirere af amerikansk billedkunst, pop-art, John Cage og Edgard Varèse samt billedkunstneren Robert Rauschenberg, der med sine opsatser af ”fundne ting” skabte æstetiske objekter, ligesom Gudmundsen-Holmgreen, der satte ting sammen, som man ikke umiddelbart tror, kan forenes på et sted.
(Tekst fra Wikipedia)