Skip to content

Særudstilling på Glyptoteket 7. oktober 2021 – 27. februar 2022

”Udstillingen viser først og fremmest Anne Marie Carl-Nielsens råstyrke som billedhugger. Store originalmodeller, enorme monumentudkast og livslange undersøgelser af form og liv. Støbeforme, brudflader, voks- og gipsskitser foruden små og store værker i bronze demonstrerer hendes internationale format.

Vi kommer helt tæt på kunstnerens arbejdsproces og kan kravle rundt om de store modeller, som hun selv gjorde,”

– Emilie Boe Bierlich.

Særudstilling på Glyptoteket med Danmarks mest betydningsfulde kvindelige billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen, finansieret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

Udstillingen er den største soloudstilling med Anne Marie Carl-Nielsen siden 1946 og sætter fokus på hvordan Anne Marie Carl-Nielsen kæmpede for kunstnerisk anerkendelse i et mandefag og for kvinders ret til uddannelse og karriere.

Hun var internationalt anerkendt for sine skulpturer, men har ikke efterfølgende fået den plads i kunsthistorien, hun fortjener. Publikum inviteres indenfor i kunstnerens værksted og oplever forarbejderne til hendes monumentale værker.

Med skitser, modeller og afstøbninger inviteres publikum indenfor i kunstnerens værksted og oplever forarbejderne til hendes monumentale værker.

Udstillingen er skabt af postdoc-stipendiat og kurator Emilie Boe Bierlich i samarbejde med opera- og teaterscenograf Christian Friedländer, design director Troels Faber og udstillingschef Kasper Riisholt.

Udstillingen byder også på en lydvandring, Den uudslukkelige, der følger i Anne Marie Carl-Nielsens fodspor gennem fortidens København.

Lydvandringen er indtalt af skuespiller Lotte Andersen efter manuskript af dramatiker Amalie Olesen med lydproduktion af Kontrafej.

Læs mere om udstillingen her:
https://glyptoteket.dk/udstilling/amcn/

Back To Top