Skip to content

Simon Starling

Foto: Birgit Tengberg

Hædersprismodtager 2024
Simon Starling
Billedhugger

Simon Starling

Simon Starling er født i Storbritannien i 1967, men har været en aktiv del af den danske kunstscene i de seneste 20 år og er bosat i København.

Starling arbejder med skulptur, udsmykning, fotografi, performance og publikationer.

I 2023 blev kunstværket Husbåd til Ho afsløret; en båd, der er bygget i traditionel boliviansk teknik kombineret med en overbygning udført af lokale tækkere. Det er et tids- og stedsspecifikt værk udviklet af kunstneren Simon Starling specifikt til Ho i samarbejde med sivbådebyggere fra Bolivia samt tækkere fra Danmark.

Kunstværket er placeret på pæle ved Vadehavets nordligste grænse, og måske sejler det en dag væk under et voldsomt højvande, eller det disintegrerer på grund af vejr og vind i det barske landskab. Et taktilt og forbløffende bud på både fortid, nutid og fremtid i det allernordligste punkt af Vadehavet.

Værket Husbåd til Ho er emblematisk for Starling, som ofte kombinerer og for- flytter materiale, teknik og betydning fra et sted til et andet, hvilket ofte resulterer i et skulpturelt fartøj, der over tid vil transformeres eller i nogle tilfælde ødelægge sig selv.

Starling tildeles Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegat for sine skulpturer, som er både deduktive analyser og et poetisk spejl af den historie og verden, vi er en del af.

Denne dobbelthed mellem stringens og association giver Starlings oeuvre en helt særlig kraft, som er enestående, og det er et samlet værk, som ligeledes inspirerer rigtig mange andre kunstnere i deres arbejde.

Simon Starling har studeret ved Maidstone College of Art i Kent, Trent Poly-technic i Nottingham og Glasgow School of Art.

Han har siden 1990’erne udstillet sine værker på museer, institutioner og gallerier i Nordamerika, Asien og Europa.

Videoportræt

Video: Birgit Tengberg

Back To Top