Skip to content

Superflex

One Two Three Swing! Al Ula 2020, commissioned by Desert X. One Two Three Swing! by SUPERFLEX, originally conceived for Hyundai Commission 2017, Tate Modern Turbine Hall. Developed in close collaboration with KWY.studio and Nupergo. Photo: Lance Gerber, courtesy of Desert X

Hædersprismodtager 2014
Superflex
Billedhugger

Links

Man kunne spørge sig selv, om hvorvidt Superflex er en godgørende organisation, et ingeniørfirma, som fremstiller biogasanlæg, eller en fabrik der producerer sodavand, et arkitektfirma der kreerer udendørs opholdsrum eller en kunstnergruppe, som laver konceptuelle projekter, performance og film.

Men sandheden er, at Superflex er en kunstnertrio, som består af de tre kunstnere, Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen og Rasmus Nielsen.

De bruger kunstinstitutionen til at gå i clinch med de fænomener i det kapitalistiske samfund, der er med til at begrænse den enkelte frihed, hvis ikke de fokuserer på fænomener der medvirker til, at der udøves uretfærdig magt imod befolkningsgrupper i lande verden over.

Superflex går ikke af vejen for at tage politisk stilling til indvandrerdebatten i Danmark eller Muhammedkrisen. De skaber værker, som kommenterer direkte på den virkelighed, som de fleste af os erfarer gennem medierne.

De laver ikke kunst med henblik på at blive anerkendte i kunstinstitutionens magtspil om kunstnerisk kvalitet og individuel bedømmelse. Kunstfirmaet Superflex’ logo fungerer snarere som en rambuk til at slå døre ind, der hvor der udøves magt, som begrænser menneskers fri, deltagelse, demokratirettigheder og værdighed.

Superflex kalder selv deres egen praksis for: Tool – et redskab. Superflex kan, på grund af deres position mellem kunstinstituion og samfund, give mennesker dette værdifulde redskab i hænde og hjælpe dem til at bruge det med henblik på at ændre deres sociale situation.

Netop ved aktivt at bruge kunstinstitutionen, som normalt forbindes med ytringsfrihed, fantasi og opgør med konventioner, kan deres aktivistiske projekter få en helt anden udbredelse og kultstatus, end hvis de havde meldt sig ind i Trampolinhuset eller Solidaritetshuset på Nørrebro eller oprettet et politisk parti.

Superflex gruppens kunstværker er redskaber til at ændre verden. Kunstværkerne adresserer virkelige problemer, der skaber virkelige løsninger, som for eksempel den politiske sodavand Guaraná Power eller den udendørs boksering fra Thailand opstillet i Kilen på Nørrebro. Samtidig får projekterne optimale muligheder for omtale og betydning i medierne, fordi de er udstillet på kunstinstitutioner. Det handler om en avanceret udveksling af betydninger og status mellem et politisk, kunstnerisk projekt og kunstens instituioner.

Superflex har udført en imponerende liste af projekter ude omkring i verden og i Danmark. Et ældre og meget markant et af slagsen er “Supergas” – projektet er udført som en slags udviklingsarbejde, der skal hjælpe bønder i Tanzania til at producere deres egen energi, biogas. De mange Copy Right projekter gør op med den begrænsning, der ligger i, at man ikke kan handle og videreudvikle på andres gode ideer. Og sådan kan man blive ved med at remse store, krævende og engagerende projekter op.

For dette imponerende stykke arbejde tildeles Bjørnstjerne Christiansen, Jakob Fenger og Rasmus Nielsen, Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens legat.

Back To Top