Torben Ebbesen
Billedkunstneren Torben Ebbesen har ikke blot i en lang karriere stået i konstant dialog med det 20. århundredes kunst, han har også i sine værker og studier beskæftiget sig med et mægtigt encyklopædisk felt, der omfatter religiøse, mytologiske og videnskabelige verdensbilleder.
Som en fjern genklang of de måder hvorefter menneskeheden har tegnet symboler, billeddannelser m.v. ind i stjernernes grupperinger og ansatser til figurer, prenter Ebbesen en udfordrende rebus ind i sine objekter. Rebus’er der ganske vist via titler eller tegn griber vores opmærksomhed, men som ikke nødvendigvis er nemme at tyde.
Umiddelbart føler man en vis pine stillet over for Ebbesens værker, en spæn- ding som kommer af, at tingene i deres rige materialekarakter og vitale gestus synes at række ud efter publikum. Samtidig forbliver de dog hemmelighedsfulde, lukkede omkring deres egen kode.
De byder sig til og trækker sig tilbage i en og samme bevægelse. De synes at bero på krypteret viden oveni så generøse materialekonstellationer, at de umiddelbart knock-outer beskueren, idet vi alene under den spontane sansning erfarer at materialer, farver og overflader ud fra forudfattede meninger er inkongruente.
Desuden, den iværksatte energiudladning i formernes retninger, strittende kollisioner samt umanerlige proportioner, parret med stoflige dissonanser, forbløffer. Der er ingen klassisk harmoni at Iæne sig op ad.
En særegen verden springer op af æsken i kunsthallernes ellers rouge omgivelser, betragtelig i sin rækkevidde og referencer, anarkistisk i sit anslag. Man forestiller sig at kunstneren et par gange om måneden gennempløjer fabriksdepoter, kortmateriale, diagrammer, reservedelslagre, messer for nye syntetiske stoffer, naturreservater, zoologiske museer, mineralogiske samlinger,100 års farveprøver fra malerfirmaer, genbanker og institutter for menneskets anatomi.
– Carsten Thau