Simon Løffler
Simon Løfflers (komponist) fokus er på uvante sansemotoriske teknikker og kontakten mellem kroppen, det strømførende og det mekaniske.
Hans værker kræver, at musikerne ofte må lære sig ikke blot at spille kompliceret musik, men også må træne kroppen til at fungere på en helt ny måde inden for en bestemt konstruktion med dens tilhørende performative muligheder og udfordringer.
Løfflers virke udgør en udvidelse af det instrumentale og kompositoriske felt på flere niveauer og indgår i udviklingen af den post-instrumentale kompositionsmusik i sin rekonceptualisering af, hvad en instrumental praksis kan være eller blive, når den involverer objekter og maskiner.