Skip to content

Ani Bigum Kampe

Talentprismodtager 2022
Ani Bigum Kampe
Komponist

Links

Ani Bigum Kampe (f. 1991) udgiver musik under kunstnernavnet Jura.

I 2015 skiftede hun den faglige kontekst for sit komponiststudie fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til Det Kongelige Danske Kunstakademi.

D. 11. februar 2022 udkom hendes debutalbum ‘Formality Jerne-Site’.

Her introducerer Jura ti sange med en række omhyggeligt modellerede karakterer, der alle, som stemmer i et større polyfont plot, er sat på en mission for at lære os noget.

Et fiktivt USA åbenbarer sig for os. Tre radioaktive teenagere ræser afsted på hesteryg imod en ildrød horisont i det landlige Colorado.

Magikere fra en vild fremtid overtager scenen i en af sangene.

I en anden omskriver Jura en historisk samtale fra Den Kolde Krig imellem Richard Nixon og Nikita Khrusjtjov ved at flytte de to geopolitiske modstandere ud på et krydstogtskib, der er gået i stå midt i Atlanterhavet.

Nok er det et fantasiens univers, men det er baseret på tørre fakta.
Som akademisk viden destilleret til poesi.

Centralt i udtrykket spores en sensibilitet for popmusik: længsel, refleksioner, forfængelighed, gætværk, håb.

Back To Top