Skip to content

Clara Glasdam

Foto: Benedikte Hald

Talentprismodtager 2023
Clara Glasdam
Musiker

Links

Clara Glasdam (f. 1998) er en dansk violinist, som optræder på den danske musikscene både på moderne violin og barokviolin.

Hun er en del af strygekvartetten AKELA. Et ensemble, der blev stiftet tilbage i 2019, og som i løbet af årene har arrangeret og spillet en lang række koncerter af meget forskellig karakter – lige fra klassiske kvartetkoncerter i prominente koncertsale, uropførelser, side-by-side-koncerter med det musikalske vækstlag til højskolekoncerter krydret med sang og fortælling.

Clara har studeret sin bachelor både på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og på Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien hos Eszter Haffner og Ernst Kovacic.
Hun studerer nu sin kandidat hos Asbjørn Nørgaard på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Hun har gennem de sidste år assisteret i en række af danske orkestre og ensembler, blandt andet DR Symfoniorkester, Concerto Copenhagen, Copenhagen Phil og Camerata Øresund.

AKELA Quartet

Jeg er utrolig glad og meget taknemmelig for at modtage Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris 2023. Prisen vil give mig mulighed for fortsat at tage timer hos musikere, som jeg beundrer, og på den måde udvikle min egen personlige stemme både på moderne violin og barokviolin.

Derudover giver prisen mulighed for at puste liv i projekter med AKELA, som vi drømmer om at realisere.

Back To Top