Jens Settergren
Kollektive billeddannelser, science fiction og manipulationen af liv er omdrejningspunkter i billedkunstner Jens Settergrens kunstpraksis.
Han benytter sig ofte af readymades såsom eksisterende 3D-figurer fra online-arkiver, masseproducerede objekter og reklamebilleder, som han i skulpturer, installationer og videoværker forarbejder og sætter ind i nye sammenhænge. I store totalinstallationer behandler han temaer som natur, eskapisme og teknologi.
Han er særligt optaget af de radikale forestillinger og billeddannelser, som den accelererende teknologi i det vestlige samfund afstedkommer.
Jens Settergren dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2016.