Skip to content

Kristian Verner Norden Minthe

Foto: Ilsebil Søe Iwan

Talentprismodtager 2025
Kristian Verner Norden Minthe
Billedhugger

Links

Kristian Verner Norden Minthe (f. 1996)

Kristian Verner Norden Minthe er dansk-fransk billedhugger. Hans kunstneriske praksis hviler på et telos om at skabe skulpturel kunst i bevægelse. Med kinetiske greb og en dedikation til traditionelle håndværk, sammensætter Minthes værker materialer som marmor, messing, træ og bronze i tankevækkende konstellationer.

Dette ses for eksempel i hans afgangsværk ’Sisyfos & Robot’ (2023), der eksistentielt mimer en dialog mellem årtusinders marmortradition og den nyeste teknologi. Samt i uroen ’Hyperbaton’ (2024), der rekonfigurerer et klassisk sætningsskema, hvor firkanter, trekanter og cirkler er udskiftet med marmor-stykker og vand, der sammen forsøger at balancere i en art skulpturelt sprog.

Dertil rummer Minthes praksis også en forskning i lys-kunst, hvor han arbejder passioneret med at smelte distinktionen mellem lamper og skulpturer sammen i originale, håndværksrige og poetiske lys-skulpturer.

I den seneste tid har Minthe har befundet sig i Frankrig, Paris, hvor han i billedhuggeren Pierre Yermias atelier udvikler sin figurative formgivning i gips og bronze-støbning.

Kristian Verner Norden Minthe tog i 2023 afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med en MFA i billedhuggeri.

Når man står alene i et gipsværksted og filer og formgiver dag ind og dag ud, føler man sig sjældent set. Tak for at se mig og for at anerkende mig. Jeg modtager legatet med stor ydmyghed. Som ung og stærkt ordblind billedhugger mærker jeg ofte modvind. Tak for at vende min vejrudsigt for en stund.

Legatet giver mig en stor gave i form af ro og plads til at udvikle min kunst. I denne nyfundne realitet, vil jeg fokusere på at udvikle min kunstneriske praksis som en bro mellem mine to moderlandes – Danmark og Frankrig – skulpturtraditioner

Eksempler på værker

’Sisyfos & Robot’ (2023)
Foto: David Stjernholm

’Sisyfos & Robot’ (2023)
Foto: David Stjernholm

’Hyperbaton’ (2024)
Foto: Stine Trier Norden

’Elipse’ (2023)
Foto: Kristian Verner Norden Minthe

’Sølvfisk’ (2017)
Foto: Kristian Verner Norden Minthe

’Street dog’ (2025) (under udarbejdelse)
Foto: Kristian Verner Norden Minthe

’untitled lys 1’ (2016)
Foto: Kristian Verner Norden Minthe

Back To Top