Laura Hjort Jensen

Laura Hjort
Laura Hjort(hun/hende) f. 1992 er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (2023) og Bergen Academy of Art and Design (2019-2020).
Hjort skaber forbindelser mellem sine små objekter, udstillingsrum, beskuere og værker af andre kunstnere ud fra en udvidet økologisk tanke med interesse for et netværk alting imellem.
Hendes små objekter er ofte koblet på omgivelsernes funktionelle genstande eller kunstværker, for at undersøge, hvad der sker, når forskellige narrativer og magtpositioner helt fysisk forenes og mingles sammen på en diffus, insisterende og til tider krampagtig måde.
Hjort er særligt optaget af at undersøge den magt og det afvæbnende potentiale, der er i det lille og sølle objekt.
Hun har bl.a. udstillet på Deep Forest Art Land (DK), Haus Contemporary (DK), Kunsthal Aarhus(DK) og Bergen Kunsthall (NO).
Jeg er meget taknemmelig og overrasket over at modtage Anne Marie Carl Nielsens talentpris. Jeg er glad for anerkendelsen af min praksis, og den medfølgende økonomiske tryghed, der giver mig muligheden for at arbejde mere i mit atelier og være mere modig i udarbejdelsen af mine værker.