Marianne Jørgensen

Marianne Jørgensen arbejder både i den meget store ”Land art” skala og helt tæt på sig selv. Helt konkret er det tæt på hende selv, når hun udfører rumlige eksperimenter i sin egen baghave, eller når hun virkeliggør en drøm om nogle huller gravet i jorden, som hun med arkæologisk omhu graver ud i den eksisterende mark rundt om sit hus, imens hun filmer processen, fotograferer hullerne og afstøber dem i glasfiber.

Men emnerne for Marianne Jørgensens kunstproduktion spænder også over de store forestillinger om en utopi for verden eller opgør med de storpolitiske kræfter, som ender med krige og elendighed.

Samtidig går hun ikke af vejen for at servere suppe og kaffe til alle dem, der generøst inviteres ind i Marianne Jørgensens kunst- have for at deltage med projekter og kunstværker eller for at samarbejde, vidensbearbejde udveksle og debattere den stedsspecifikke kunstpraksis.

Frem til år 2017 arbejder Marianne Jørgensen på et storskalaprojekt :Utopia på Sejerø. I løbet af en seksårig periode skrives UTOPIA i beton, mursten og andre materialer i en kile ind i landskabet, som et optimistisk-besværgende udråb fra vandet ind over øen, på det sted hvor Sejerø-festivalen afholdes og ønskes fastholdt.

På den stort anlagte soloudstilling ”Entropia” 2013 i Den Frie udstillingsbygning udstillede Marianne Jørgensen både ældre og nyproducerede projekter. Her kunne man blandt andet se dokumentationen af projektet ”Love Alley”.

Love Alley opstod fordi Århus Kommune iværksatte en urbaniseringsproces i MJ´s baghave, hvor et stort markområde blev inddraget til nybebyggelse af parcelhuse.

Dette foranledigede et større research- og analyse arbejde fra MJ side. Det endte med, at hun byggede en miniatureby, der spejlede det arbejde, som foregik på den anden side af vejen, samtidig med at hun forsøgte at bearbejde alle de fejl og forkerte beslutninger, der fører til at den slags nyopførte områder bliver til umenneskelige, uengagerende og fremmedgørende sovebyer.

Til dette arbejde fik hun ikke bare sprængt og asfalteret en parcelhusvej ind i marken, men hun indbød også adskillige kunstnere til at deltage med bygningsværker og landskabsbearbejdning, med meget mere, på parcellerne langs vejen.

På samme udstilling viste MJ også en stor installation, der involverede hele rummet som en slags have i flere etager, hvor meget specielle skulpturer udført i jord og mosetørv hang ned fra konstruktionens loft.

Skulpturelle former, der som levende organismer voksede og ændrede sig i udstillingsperioden.

Marianne Jørgensen skaber kunst ud fra en dyb, autentisk og direkte indgang til verden. Hun mestrer at favne det allernærmeste, næsten private og parre det med det allerfjerneste; de store og hårde fænomener i verden.

MJ´s kunst er inkluderende, original og generøs. For denne indsats modtager hun Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens legat.

Motivation: Elisabeth Toubro