Mathilde Qvist
Talentprismodtager 2022
Mathilde Qvist
Kontrabassist
CV
Links
Hjemmeside:
https://www.mathildeqvist.com/
Kontrabassist Mathilde Qvist
Kontrabassisten Mathilde Qvist (f. 1996) er opvokset i Kolding, hvor hun begyndte sin musikalske karriere på klaver som 7-årig.
Senere, som 15-årig, blev hun introduceret til kontrabassen og begyndte snart at tage timer ved tidligere solobassist i Aarhus Symfoniorkester, Frank Christensen.
Et år efter hun begyndte at spille bas, blev hun optaget på MGK Syd, hvor hun gik i tre år.
Hun vandt i disse år flere priser ved nationale ungdomskonkurrencer.
I 2016 begyndte hun sine studier på Det Jyske Musikkonservatorium hos Frank Christensen. I 2018 fortsatte hun sine studier på Norwegian Academy of Music i Oslo hos Dan Styffe, solobassist i Oslo Philharmonic, og Marius Flatby, solobassist i Norwegian Radio Orchestra.
Hun studerer nu kandidatgraden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos prof. Michal Stadnicki og lektor Joel Gonzalez.
Ved siden af sine studier er Mathilde en aktiv kammermusiker og har spillet på festivaler i byer såsom Tokyo, New York, Wien og Milano.
Hun er ved siden af sine studier også en aktiv orkestermusiker og har assisteret i orkestre såsom DR Symfoniorkestret, Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Randers Kammerorkester og Esbjerg Ensemble.
Siden august 2021 har hun været kontraktansat som tuttikontrabassist i DR Symfoniorkestret.
Mathilde har gennem sin studietid modtaget flere legater og priser fra bl.a. Augustinus Fonden, Statens Kunstfond, Kolding Musikskoles Jubilæumspris, Ingwersenske Fond og senest Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris 2022.
Hun spiller på en kontrabas bygget af den italienske instrumentbygger Cristiano Scipioni.
Jeg er dybt taknemmelig og beæret over at have modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris 2022. At modtage en så stor pris er en kæmpe anerkendelse og giver mig den største motivation til at videreudvikle mine tekniske og musikalske færdigheder på mit instrument.
Derudover giver det mig også mulighed for at realisere nogle drømme om at rejse ud i verden og tage timer ved nogle af verdens førende bassister. Tusind tak for anerkendelsen.