Niels Viggo Bentzon
Niels Viggo Bentzon blev uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1938-42 i klaver, musikteori og orgel. Som komponist er han autodidakt.
Bentzon komponerede over 600 værker i næsten alle genrer, herunder kammermusik, orkesterværker, orgelværker, baletter, operaer og klaverkoncerter.
Han skrev også underlægningsmusik til radio, film og TV og det er også ham, der står bag DSBs jingle i treklangen D, Eb, Bb (udtales DSB).
Bentzon er kendt for at være et kæmpe improvisationstalent på klaveret, hvilket også skinner igennem i hans mange kompositioner til klaver.
Han var utrætteligt produktiv – en skabende og farverig kunster med stor gennemslagskraft som ikke kun kom til udtryk i musikken – han var også aktiv debattør, underviser og forfatter, både musikfagligt, i fiktion, som kulturskribent og som digter.
Derudover var han også aktiv som tegner og maler og som en slags performancekunstner, der stod bag masser af happenings i 1960erne og 1970erne.