Ole Buck

Ole Buck blev født den 1. februar 1945 i København og udviklede tidligt en passion for komposition. Han startede på klaveret som 12-årig og begyndte at skrive musik allerede under sin skoletid på Sankt Annæ Gymnasium.

I en alder af 20 år fik Buck sin første komposition opført af Radiosymfoniorkesteret. Værket, “Kalligrafi for sopran og lille orkester”, baseret på japanske Haiku digte, blev vel modtaget og afspejlede allerede dengang Bucks unikke blanding af europæisk modernisme og minimalistiske træk.

Efter en kontroversiel episode, hvor han blev nægtet optagelse på konservatoriet i København, flyttede Buck til Århus og tilbragte de næste fem år på Det Jyske Musikkonservatorium.

Per Nørgaard forlod også DKDM i protest og trak hele sin kompositionsklasse med sig til Århus, hvor han forblev Bucks underviser i komposition. Pelle Gudmundsen-Holmgreen forstod og respekterede også Bucks talent og fik ligeledes stor betydning for ham som komponist og lærer.

Her begyndte han at udforske en ny retning i dansk kompositionsmusik, kendt som “ny enkelhed” eller “ny troskyldighed”. Bucks musikalske stil er karakteriseret ved få toner, gentagelser og enkle, minimalistiske regler og han er for evigt på jagt efter nye klange og eksperimenter, men uden at miste sin unikke særegenhed.

Hans musik er af universel karakter og har høstet stor anerkendelse både nationalt og internationalt.

Ole Buck vendte tilbage til København i 1970 og fik i 1988 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og flyttede derefter til Lolland for at finde ro og fordybelse til at være fuldtidskomponist.