Signe Lykke
Talentprismodtager 2021
Signe Lykke
Komponist
CV
Links
Hjemmeside:
https://signe-lykke.com/about.html
Soundcloud:
https://soundcloud.com/signelykke
Man hører altid skønhed, når man lytter til Signe Lykkes musik. Ikke udelukkende velklang, selvom det også findes i rigt mål, men den skønhed, der gør livet interessant og musikken umistelig.
Signe Lykke er uddannet vokalist fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København samt klassisk komponist fra Trinity Conservatoire of Music i London og College of Fine Arts i Austin, Texas.
Hun kommer således delvist fra en bandkultur, hvor der sjældent skelnes mellem den skabende og den udøvende, og delvist fra den klassiske verden med dens større grad af topstyring.
Signe Lykkes debutkoncert som komponist fandt sted i 2018 ved Det Jyske Musikkonservatorium ved opførelsen af hendes symfoni “VIIRS”.
Hun fortæller selv, at hendes ”inspirationskilder favner bredt – fra Stravinsky, Ligeti og Sørensen til Bowie, Robyn og Byrne.”
Signe Lykke har komponeret musik for kor, strygeorkester og adskillige kammerbesætninger.
I august 2021 havde hendes første opera, Nordkraft, et bestillingsværk af Copenhagen Opera Festival, stor succes ved dens premierer i Aalborg og København.
Signe Lykke modtog i maj 2019 Carl Prisens Talentpris, som blev overrakt af æresprismodtager Tine Birger Christensen, H.C. Lumbye-prisen (november 2019), Wilhelm Hansens Hæderspris (oktober 2020) og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris (juni 2021).
Jeg er ovenud taknemmelig for denne fornemme anerkendelse af mit kunstneriske virke.
Prisen giver plads til yderligere arbejdsfordybelse og flere tværæstetiske eksperimenter.En stor og varm tak til bestyrelsen for at pege på lige netop mig – sjældent har en onsdag kastet så meget stjernestøv af sig.