Tora Schultz
Talentprismodtager 2022
Tora Schultz
Billedhugger
Jeg er meget rørt over at modtage dette generøse legat!
En god grobund til at kunne udvikle mig og arbejde videre.
Det giver tid — tid til at blive ved med at fordybe mig. Det betyder utrolig meget!
Tora Schultz arbejder feministisk og minimalistisk med skulptur, der diskuterer den strukturelle undertrykkelse, hvori der opstår ubevægelighed og usynlighed.
Objekter eksisterer som frosne narrativer. Objekter som formes af os og samtidig former os. I det fungerer skulpturen for Schultz’ som metode til at dissekere og sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi opfatter materiale, form og objekters iboende magtstrukturer.
Schultz’ værker opstår i sammensætningen af referencer inden for standardiseringer, institutioners design, kunsthistoriske genfortællinger, arkitekturens vertikale maskulinitet og absurde popkulturelle symboler.
Tora (f. 1991) er uddannet ved Kungl. Konsthögskolan i Stockholm (2021).
Hendes udstillinger det seneste år omfatter bl.a. Royaume des Clowns, Le Bicolore (FR), STAND HARD, Bizarro (DK), Downtown, Issues (SE), Split, Konstnärshuset (SE), Stranger Inside, Galleri Mejan (SE).