Skip to content

Uffe Isolotto

Video: Christian Brems

Hædersprismodtager 2026
Uffe Isolotto
Billedhugger

Uffe Isolotto

Uffe Isolottos værker kredser om menneskets forhold til naturen og teknologien og skaber immersive scenarier med inspiration fra computerspil, film, myter, historie og litteratur.

Han undersøger det private versus det offentlige, biologi versus teknologi, det intime versus det fremmedgørende, økologi versus genteknologi og industrialisering.

Betragteren må bevægee sig rundt i installationerne og forholde sig til emotive, figurative elementer og dybe, eksistentielle overvejelser. Blandt andet er menneskets fremtid som art er et tema i Isolottos kunst: Smelter computer og menneske sammen? Bliver vi alle cyborgs? Hvordan ser verden ud på den anden side af den forventede singularitet, hvor kunstig intelligens og teknologi vokser med eksponentiel hastighed?

I totalinstallation We Walked the Earth, udstillet i Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen i 2022 og siden på Den Frie, udspiller dystopiske scener sig i et futuristisk landskab, der alluderer til både mytologi og genmodificering.

Her befolker kentaurer et uddødt menneskabt landskab; et sci-fi univers, hvor genteknologi og mutationer har ændret biologien, og hvor Isolotto stiller spørgsmål til menneskets natur og fortsatte eksistens.

Udstillingen Mælkeøje på Holstebro Kunstmuseum fremkalder en kultlignende, ildevarslende stemning med referencer til 70’erne. En pige med mælkehvide øjne sidder alene på et gulv og stirrer useende på en skærm, hvor tal og bogstaver skifter som i 70’ernes clockradioer.

Isolotto fremmaner i sine totalinstallationer en undertrykt desperation, en stille katastrofe og en eksistentiel tomhed efter den udefinerede apokalypse.

 

Uffe Isolotto

Foto: Søren Rønholt

Uffe Isolotto modtager Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat for sine taktile og stærkt emotive værker, der italesætter den eksistentielle angst, mennesket oplever i en verden, der forandrer sig fra dag til dag.

En verden, hvor grænserne mellem menneske og maskine, mellem teknologi og biologi udviskes, hvor AI bliver en større og større del af samfundet og hvor intet er givet, heller ikke, hvad et menneske er.

Uffe Isolotto (f. 1976) er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2007.

Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og Holstebro Kunstmuseum. Han har udstillet på bl.a. Arken, Den Frie og Malmö Konsthall og i 2022 repræsenterede han Danmark på Venedig Biennalen.

Eksempler på værker

Uffe Isolotto
Uffe Isolotto

Uffe Isolotto, Mælkeøje, Holstebro Kunstmuseum 2025. Foto: David Stjernholm

Uffe Isolotto

Uffe Isolotto, Shuteye, Institute of the Sun, Joshua Tree 2024. Foto: Alex Colorito

Uffe Isolotto

Uffe Isolotto, We Walked the Earth: Harnessing, Den Frie Udstillingsbygning 2023. Foto: David Stjernholm

Uffe Isolotto

Uffe Isolotto, We Walked the Earth 2022, Den danske pavillon, Venedig Biennalen 2022. Foto: Ugo Carmeni

Back To Top