Jens Peter Møller

Hans musikalske nysgerrighed er grænseløs. Musikalsk komposition rummer for ham, muligheden for at udtrykke det uudsigelige.

I bestræbelserne på at skabe ny musik trækker Jens Peter Møller på både på den vestlige musikalske arv han er opvokset med, samt påvirkninger fra levende musiktraditioner fra den øvrige verden, især Vestafrika.

Sideløbende med studierne i klassisk komposition ved musikkonservatoriet, har han dyrket passionen for afrikansk musik. Ni gange har han rejst ud på selvorganiserede studierejser i Ghana, Burkina Faso og Mali for at spille traditionel musik og søge inspiration.

Jens Peter Møller er i konstant berøring med mange kulturer og opererer et sted i grænselandet mellem fri improvisationsmusik, funk, afrikansk rockmusik, traditionel trommemusik, ny kompositionsmusik, klassisk musik og jazz.

Jeg blev overrasket da jeg fik nyheden, men også rigtig glad, for det er en stor anerkendelse af det, jeg går og laver.

Det er lidt angstprovokorende at blive hædret på denne måde, fordi der (i mit hoved) ligger en skjult forventning om, at jeg skal levere i fremtiden. Som kunstner skal man følge sit hjerte, og jeg gør ting i mit eget tempo. 

At jeg får denne pris gør, at jeg får muligheden for at sætte gang i et større projekt, som jeg længe har drømt om. 

Uden at fortælle for meget, indebærer det at jeg rejser tilbage til Ghana for at transskribere talende trommer og arbejde med deres nationale symfoniorkester… 

Compilation

Compilation er en samling af korte stykker skrevet for et ensemble på 9 musikere fordelt på slagtøj (5), klaver, synth, elektrisk guitar og kontrabas.

“Værket er skrevet instrumenter som jeg selv kan spille på, og som indgår i min samling. Nogle af instrumenterne har jeg selv opfundet og bygget, og andre har jeg hjembragtfra rejser til Afrika. Musikken er blevet til over en længere periode og den repræsenterer et personligt gennembrud i min stræben efter at beherske det rytmiske domæne.”

Transcendental Progression

Værket er skrevet til Ensemble Transduct for følgende besætning: baritonsaxofon, trombone, slagtøj (træpinde, metalobjekter +Yamaha PS-180 keyboard) og forstærket cello.

“Musikken er mørk og udtrykker for mig en depressiv tilstand af ulmende rastløshed, som bliver gradvis mere intens. De fire musikere synes at befinde sig i hvert sit rum, hvor de fremsiger det ene udsagn efter det andet, som isolerede sætninger, dog uden at der på noget tidspunkt opstår en samtale.

Den underliggende struktur, der giver musikken fremdrift, består i at materialet sammenpresses. Tiden hvori musikken udspiller sig bliver langsomt fyldt ud med flere elementer. Den stigende intensitet er subtil, men konsekvent – og effekten er overvældende.”