Prisoverrækkelse og hæderskoncert 2022
Billeder fra hædersprisuddelingen 2022 i Symfonisk sal, Musikhuset i Aarhus.
Legatets bestyrelse har i år tildelt 4 hæderspriser til 2 komponister og 2 musikere.
Pianist Marianna Shirinyan, Oboist Henrik Goldschmidt og komponisterne
SØS Gunver Ryberg og Allan Gravgaard Madsen, der hver modtager 750.000 kr fra Carl
Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
Tirsdag d. 22/11 kunne Legatet byde velkommen til en helt særlig begivenhed i det danske kulturliv – nemlig uddelingen af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderslegater, som i år gives til pianist Marianna Shirinyan, oboist Henrik Goldschmidt samt komponisterne SØS Gunver Ryberg og Allan Gravgaard Madsen.
Det er første gang uddelingen finder sted i Aarhus. Det sker ud fra et ønske om at markere Aarhus som et vigtigt centrum for talentudviklingen i den nye klassiske musik.
Aarhus Symfoniorkester spillede værker af de to komponister og akkompagnerede de to musikere ved en festlig priskoncert i Musikhusets Symfoniske Sal.
Koncerten blev dirigeret af Magnus Larsson, der modtog Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legatets talentpris i juni 2022.
Stort tillykke til årets legatmodtagere!
I deres profiler herunder kan du se en portrætvideo og læse mere om hver af årets kunstnere.
Allan Gravgaard Madsen
2022
Marianna Shirinyan
2022
Henrik Goldschmidt
2022
SØS Gunver Ryberg
2022