Talentprisuddeling 2023
Billeder fra talentprisuddelingen som fandt sted på Den Frie Udstillingsbygning 9. juni 2023.
I dag, på Carl Nielsens fødselsdag, har legatet uddelt 20 talentpriser til unge musikere, komponister og billedkunstnere.
Her er et par stemningsbilleder fra dagens cermoni, som blev afholdt i uformelle rammer i gårdenhaven til café Pegasus på Den Frie.
Prisen på 100.000 kr. uddeles i 2023 til fem musikere, fem komponister og ti billedhuggere som en anerkendelse af de unge kunstneres talent og som opbakning og støtte til deres fremtidige arbejde.
Fire ud af de fem musikere kender hinanden særdeles godt, da de til hverdag spiller sammen istrygekvartetten Akela. Om de 4 strygere udtaler bestyrelsesmedlem og violinprofessor ved Det Kgl. danske Musikkonservatorium, Tim Frederiksen:
‘De fire strygere danner tilsammen Akela Strygekvartet. Et ensemble som allerede er ved at finde en plads i det danske kammermusikliv med en klar profil og spændende formidling ved deres koncerter. Prisen er tænkt som en opmuntring til at fortsætte det fine arbejde Akela er igang med.’
Den femte og sidste musiker, pianist Jonathan Siahaan, får også flotte ord med på vejen fra Tim Frederiksen:
‘Jonathan Siahaan er en af vores fremragende unge danske pianister, der harmarkeret sig flot med sin klavertrio, Heathcliff Piano Trio, både herhjemme og i udlandet.’
Det er tydeligt at mærke, at det har stor betydning for de unge kunstnere at modtage prisen -både når det handler om økonomi og anerkendelse.
‘Jeg er meget taknemmelig og rørt over at blive tildelt så stor en pris. Det føles som en overraskende medvind og et tillidsboost, der både giver sommerfugle og mad i maven’, lyder det fra billedhugger Maj Kjærsig. ‘Det bedste er, at prisen er et bevis på, at mit arbejde giver mening for andre end jeg selv og det forstærker min tro på, at jeg skal arbejde lige så godt videre, som jeg har gjort indtil nu’.
Legatets bestyrelse har i deres tildeling lagt vægt på de unge billedhuggeres originalitet oggennemslagskraft. Deres værker har en solid kunstnerisk udførelse og vi ser et stort potentiale ideres kunstneriske virke, lyder det fra legatets to bestyrelsesmedlemmer Henrik Plenge Jakobsen og Helle Rask Crawford, der begge selv har en baggrund som billedhuggere.
‘Årets komponist talentprismodtagere bringer et mangfoldigt kulturelt blik ind i samtidsmusikken’, udtaler bestyrelsesmedlem og komponist Line Tjørnhøj. ‘De har indsigt i forskellige kulturelle menneskelige møder og bringer det hver især frit, originalt og generøstvidere i deres egne musikalske kunstværker. Det giver samtidsmusik fyldt med rytmer,stemmer, indignation, kærlighed og menneskeligt håb’.
En af disse unge komponister er Luna Bulow Ersahin. Hun beskrives som en af de mest lovende unge kunstnere med minoritetsbaggrund i Skandinavien, opvokset mellem to verdener, med den ene fod på det nordiske og den anden på Mellemøstens jord.
Hun bringer den tyrkisk-kurdiske folkemusik ind i den vestlige musikkultur og skaber med sin musik en stemning, hvor grænser mellem sprog og tilhørsforhold udviskes.
Man går meget rundt i sin egen verden som kunstner, helt opslugt af ens formål og vision ogglemmer tit at tænke på alle de mennesker, som går rundt i verden og har haft en oplevelsemed ens musik, selvom man aldrig får det at vide. At modtage talentprisen var sådan enoplevelse for mig. Uden at vide det, har der gået nogle mennesker rundt og synes, at mitarbejde skal honoreres. Jeg er dybt taknemmelig for den værdifulde tid, jeg nu kan bruge på at skabe’ fortæller komponist Luna Ersahin.
Trine Struwe
2023
Svend Sømod
2023
Mathias Riis Andersen
2023
Maja Malou Lyse
2023
Maj Kjærsig
2023
Laurits Gulløv
2023
Julie Falk
2023
Inger Sif Heeschen
2023
Frederik Exner
2023
Davide Hjort
2023
Luna Bülow Ersahin
2023
Jens Peter Møller
2023
Sophie Søs Meyer
2023
Sofie Johanne Birch
2023
Magnus Plejdrup
2023
Jonathan Siahaan
2023
Oskar Friis-Hansen
2023
Kirsten Kjær
Gustav Ranum
2023
Clara Glasdam
2023